Branden i Grenfell Tower

Grenfell Tower den 14. juni 2017.

Branden i Grenfell Tower brød ud onsdag den 14. juni 2017 i London-bydelen Kensington kort før klokken 1 lokal tid. Branden startede på en af de nederste etager af Grenfell Tower - et 70 meter højt[1] bolighøjhus på 24 etager. Branden spredte sig hurtigt til de øvrige etager og resulterede i 71 omkomne[2][1] og 74 tilskadekomne.[3][4][5] Stuart Cundy fra the Metropolitan Police oplyste endvidere den 16. juni, at seks af de omkomne blev fundet nedenfor bygningen, mens én døde på hospitalet. Desuden savnedes 70 personer.[4]

Hundredvis af brandfolk og 45 brandbiler blev indsat til at slukke branden.[6][7] Ca. 40 familier måtte tilbringe natten i krisecentre.

Man skønnede, at der på tidspunktet for branden befandt sig op til 600 personer i de 120 lejligheder (med et eller to soveværelser).[6] Bygningen var renoveret i 2016, hvor der blandt andet blev tilføjet ny facadebeklædning, som menes at have bidraget til den hurtige spredning af branden.[6]

Den 30. juni, godt 14 dage efter branden, trådte Byrådsformanden for Kensington og Chelsea; Nick Paget-Brown tilbage fra posten. Han havde været under konstant og forøget pres for at trække sig, bl.a. fra Londons borgmester.[2]

Efterforskningen viste, at branden var startet i et defekt køleskab i en af højhusets lejligheder, og at branden efterfølgende havde spredt sig såvel indvendigt som udvendigt. Brandspecialister konkluderede i 2018, at den altafgørende årsag til brandens katastrofale omfang var en nylig renovering af huset, der havde medført, at facaden var uden brandmodstandsevne.[1]

  1. ^ a b c "Lækket rapport: Sjusket renovering gjorde britisk højhus til brandfælde". Ing.dk. 24. april 2018. Hentet 28. april 2018.
  2. ^ a b Grenfell fire: Council leader quits over fire response, BBC, 30.juni 2017
  3. ^ "Britisk politi: Tabstal efter højhusbrand hæves til 79". DR.dk. 19. juni 2017. Hentet 19. juni 2017.
  4. ^ a b Fire in Grenfell Tower The Guardian (engelsk)
  5. ^ "Politiet i London: Intet tyder på, at dødelig brand var påsat". DR.dk. 16. juni 2017. Hentet 16. juni 2017.
  6. ^ a b c Hunt, Elle (13. juni 2017). "London fire: fears of people trapped as major blaze engulfs tower block – latest". The Guardian. Hentet 14. juni 2017. Live coverage, frequently updated.
  7. ^ "London fire: Six killed as Grenfell Tower engulfed". BBC News. 14. juni 2017. Hentet 14. juni 2017.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search